Tilsynserklæring

Regnbueskolen 2021-22 Tilsynsrapport

Tilsynserklæringen er skrevet på baggrund af mine tilsynsbesøg i det forløbne skoleår. Besøgene har været aftalt med skolens ledelse, men selve undervisningen er valgt ud på den konkrete dag, så besøgene har været uanmeldte for personalet. Jeg deltaget i morgensamling og fysisk undervisning på forskellige klassetrin og i forskellige fag, så vidt det har været muligt. Hver gang modtages jeg med stor venlighed og imødekommenhed af skolens personale. Erklæringen bygger på mine iagttagelser fra undervisningen og frikvartererne, samtaler med elever, lærere og skolens ledelse under besøgene. Her kommer vi ind på, hvad der aktuelt er i fokus på skolen i denne periode og følger op på, hvordan det er gået siden sidste besøg. De seneste to år har skolens hverdag været meget præget af coronaen og har stillet store krav til alle ansattes fleksibilitet og omstillingsevner. Det er dog lykkedes at bevare skolens fællesskab med god atmosfære blandt både børne og voksne. Der hersker en rolig atmosfære på skolen, hvor elever og lærere har en god indbyrdes tone og gensidig respekt.

Det humanistiske fagområde

På besøgsdagen arbejdede grøn gruppe 4.-5. klasse først med at læse frilæsningsbøger, som er differentieret efter den enkelte elevs niveau og interesser. Det vekslede mellem tegneserier, fagbøger, læse-let bøger og romaner i en god blanding. Der var god fordybelse og ro, mens dette stod på.

I den næste del af timen arbejdede klassen fælles om noveller skrevet af Morten Ramsland i 2020, altså helt nye tekster. Titlerne vækker nysgerrighed: De døde i skufferne – Øens verden og Den klamme liste, og eleverne var også engagerede i arbejdet med teksterne. I grupper delt ud på de tre noveller skulle de arbejde med forskellige fagbegreber såsom: Personkarakteristik, hovedpersoner, bipersoner og handlingsbro.

Efter et stykke tid tilføjes en opgave i billedanalyse i hver gruppe, og ansvaret for besvarelserne aftales med enkelte elever i hver gruppe. Eleverne arbejder godt og koncentreret med de opgaver, de får besked på, og læreren roser klassen for at være gode til at læse beskederne på tavlen og blive klar til timen.

Også i den orange klasse på 8.-9. klassetrin læser de ny, moderne litteratur. Klassen er på min besøgsdag i gang med at læse Jesper Wung Sungs roman: Ægte brøker, det er en ungdomsroman om to unge på læsernes alder. Det er et godt og tydeligvis et motiverende valg fra lærerens side. I forløbet med denne roman arbejdes der med forskellige medier: eleverne lytter til podcasts om Sungs forfatterskab, og de besøger Sungs hjemmeside ved siden af, at bogen læses i fysisk form. 

Klassen har også set en spillefilm i perioden. Læreren inddrager materiale fra bogsystemet Ind i dansk, og på væggen hænger en plakat fra Dansklærerforeningen om Fremstillingsformer. Det kan være med til at repetere, fastholde og motivere til det videre arbejde. Undervisningen er varieret og afbrydes midtvejs med en brainbreak, hvor eleverne to og to ryg mod ryg skal kæmpe sig op fra siddende stilling til stående. Det giver ny frisk energi og humør i rummet. Endelig afsluttes med uddeling af testkit til coronaprøverne, som også skal passes i weekenden i denne periode.

På besøget hos 6.-7. klasse står der engelsk på skemaet. Der er to undervisere på, og de indleder begge timerne på engelsk. Første del af dagens program er et læreroplæg med billeder fra lærerens rejse. Eleverne skal lytte og kan stille spørgsmål. Læreren fortæller om sit ophold i USA, hvor hun har oplevet mange spændende ting som fx The last Prom og skoleskyderier. Eleverne er interesseret og lytter opmærksomt, men det er ikke alle, som kan spørge på engelsk, men et dansk spørgsmål udløser et svar på engelsk.

Efter denne del af timen er det elevernes tur: de har individuelt eller i par arbejdet med forskellige stater i USA, som de nu skal fremlægge for klassen – på engelsk. Det er en udfordrende opgave, og det bliver ikke lettere af, at flere i klassen er noget urolige under fremlæggelserne. Lærerne skifter taktik og slår mere over i dansk for at få alle involveret. Det er svært at holde koncentrationen under andres oplæg, der er mest fokus på ens eget projekt. Måske kan man støtte den aktive lytning med tydeligere rammer for, hvad der skal lyttes efter. Det at lytte til andre nybegyndere i fremmedsprog kan være en udfordrende opgave i denne aldersgruppe.

Naturfaglige område

I matematik skal orange hold 8.-9. klasse i gang med at arbejde med statistik. Inden dette egentlige arbejde kan begyndes, skal der findes nogle data, som eleverne kan lave statistik over. Her har underviserne valgt at lade eleverne arbejde med data om og fra Tyskland. Baggrunden er, at klassen senere skal på en lejrtur til Berlin, så det matematiske emne kan være med til at opbygge forhåndskendskabet til landet.

Dagens opgave bliver derfor at finde data om forskellige forhold i Tyskland som fx - ligestilling - lykke - forbrug - befolkningstal - regeringsleder mv. De tal, eleverne finder frem, skal sammenlignes med danske forhold, og så skal eleverne efter eget valg finde endnu et tredje land, de kan finde de samme data fra, og så skal de tre lande sammenlignes og omsættes til statistiske modeller. Tilsammen finde klassen otte andre lande, som vil komme til at indgå i sammenligningerne. Her arbejdes tydeligvis med det undersøgende kompetenceområde, senere vil det blive til modellering og evaluering, krav fra de fælles mål for folkeskolen.

Efterhånden som data er indsamlet, går eleverne individuelt i gang med at regne videre i Matematikfessor. Det virker som om, formålet med indsamlingen ikke er blevet helt klar for alle elever, men de udfører opgaverne. Senere vil de kunne finde forklaringerne på, at data er nødvendige, og kendskabet til Tyskland vil også forberede dem til lejrturen.

Natur og teknikfaget hos blå gruppe, 2.-3. klasse har i en periode fokus på kroppen og sundhed. Denne dag er øjet og synssansen i fokus. Timen begynder med den teoretiske del. Læreren viser og fortæller på modeller og med billeder. Her præsenteres eleverne for mange fagudtryk: regnbuehinden - hornhinden - pupiller - linsen - nethinde og synsnerve - der er mange nye ord at lære. Efter gennemgangen spørger læreren klassen for at høre, hvor meget eleverne har fanget. Eleverne har lyttet godt og har taget mange af udtrykkene til sig. Det er fint. Ligesom de viser forståelse af, at ting vender på hovedet, før hjernen vender billedet, som en elev forklarer det.

Derefter skifter undervisningen over til mere praksis. Nu skal der leges lidt med synet og sproget. Der laves en leg, hvor man skal beskrive en ting uden at bruge ordet selv, og så skal andre gætte, hvad det er. Flere elever melder sig og vil gerne prøve, om de kan. Flere af dem får chancen. Der er en god interesse og nysgerrighed på holdet.

Praktisk -musiske fag

Faget hedder Musik og bevægelse for indskolingen. Dagens undervisning foregår i den store dagligstue, hvor der lige inden var morgensamling. De 28 elever løber i takt til lærerens tromme, de opfordres til at lytte til trommen, mens de løber i cirkler. Her lærer de at tage imod en besked, at bruge deres sanser og at følge en puls. Grundlæggende ting, når man skal lære at gå i skole. Eleverne synger Poul Kjøller sangen om at gynge og en sang om kosakker, hvor der laves fagter til sangen, den er også populær. Det er tydeligt, at børnene kan lide, når de skal synge. Eleverne er med, de får pusten og morer sig, mens de lærer at lege med rytmerne. Der tydeligt at se, at det er gode timer, eleverne gerne vil deltage i. Endelig leger holdet et par forskellige fangelege. Det har været timer med megen bevægelse og med musikledsagelse.

I idræt i de ældste klasser arbejdes der med stor grad af elevinddragelse og medansvar. Her har piger og drenge også idræt sammen. Holdet samles på gulvet for at tale om, at eleverne får til opgave at forberede et 12 minutters træningsprogram. Rammerne for opgaven tales igennem, og eleverne har også fået opgaven elektronisk. Der aftales klare forventninger til det, som skal præsteres. Når programmet er forberedt, skal de øvrige elever på holdet udføre det i praksis.

Så skal der varmes op til dagens idræt. En gruppe elever har forberedt nogle stafetter, som laves inden der skal spilles volleyball. Det er ikke helt klart, hvad målet er for dem, som har planlagt undervisningen - skal der øves teknik eller skal volley-spillet øves? Ikke alle elever tager det lige seriøst. Det er vanskeligt for lærer-eleverne at tage autoriteten over for de øvrige på holdet, men med hjælp og aktiv indgriben fra de to undervisere går det. Det er tydeligt, at pausen under corona-tiden har ændret atmosfæren på holdet. Der er ikke den vante disciplin og gensidige respekt, som ellers hersker, når alle var samlet. Eleverne skal anstrenge sig lidt mere for at få dette genoprettet i den kommende tid. Det italesættes overfor eleverne til sidst i timen.

Formål og virke – forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre?

Forberedelsen kan foregå ved at etablere en nysgerrighed og åbenhed over for det omgivende samfund. Som fx når lærerne sørger for at inddrage aktuelle nyhedsprogrammer i fagene i overbygningen. Aktuelt på en af mine besøgsdage var der tale om det forestående kommunalvalg.

Eller når aktuelle problemstillinger indgår i projektarbejdet. I år så jeg overskrifter som: Klimaudviklingen – Unge og kriminalitet – Aktier og krypto-valuta – El-biler - Ligestilling – Unges helbred, da både 8. og 9. klasse havde projektuger. Her læser de om og undersøger emner, som præger nutidens samfund.

Udvikler og styrker den demokratiske dannelse? 

Også her kan projektarbejdet bidrage. Eleverne organiseres i feedback-grupper, hvor de er forpligtet på at give en anden gruppe feed back ud fra kendte kriterier. Dette fordrer deltagelse og engagement hos eleverne, og de lærer at tage ansvar for hinanden. Men også i andre elevinddragende undervisningsformer, som eleverne kommer i berøring med gennem skoleforløbet både i fagene og i den daglige rutine på skolen.

I de mindre klasser oplever eleverne, at lærerne engagerer sig i deres udvikling og læring, men også eleverne indbyrdes lærer at tage hånd om hinanden. Ved fællesspisning er der dannet årgangsblandede grupper, hvor de yngste får hjælp af de ældre elever, og alle kan opleve og lære, at der er forskel på behov, men alle har en plads i fællesskabet.

Kendskab og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettighederne?

På skolen oplever eleverne store grader af frihed under ansvar i de forskellige fag. Ansvaret gradueres i forhold til elevernes alder. Lærerne er generelt gode til at følge op, hvis der er for meget uro. Der holdes fokus på klassernes trivsel, når man i de mindre klasser skriver dagbog og bliver spurgt om, hvad det bedste er ved at gå i klassen, og hvad man selv gør for, at alle kan have det godt i klassen. Børnenes oplevelser fra frikvarteret er vigtige og tages op i timen bagefter. Trives alle, eller hvad kan vi gøre for at det bliver bedre? Dette læres ikke kun i de ældste klasser. Denne opmærksomhed skal opøves gennem hele skoleforløbet, og det bliver den. 

Står det samlede undervisningstilbud mål  , hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Ja. Undervisningen på skolen foregår gennemgående på et højt fagligt niveau. Der stilles relevante, alderssvarende krav til eleverne, når de arbejder med anerkendte undervisningsmaterialer, som man genfinder i folkeskolen. I skoleårets overordnede planer indgår flere afvekslende forløb hen over året, som nu kan gennemføres igen efter corona-perioden. Undervisningen gennemføres med hensyntagen til de konkrete elever, således at kravene differentieres og giver alle mulighed for at udvikle sig både fagligt og menneskeligt. Relationen mellem lærere og elever er rigtig god, og der hersker en behagelig atmosfære på skolen, hvor alle kan føle sig set.

Tilsynserklæringen er udarbejdet af

Birthe Lundgaard, april 2022

Tilsynsførende på Regnbueskolen

2009 - 10: Lars Skov Andersen

2010 - 11: Lars Skov Andersen

2011 - 12: Henning Rasmussen

2012 - 13: Dot Reinau

2013 - 14: Dot Reinau

2014 - 15: Dot Reinau

2015 - 16: Dot Reinau

2016 - 17: Dot Reinau

2017 - 18: Dot Reinau

2018 - 19: Birthe Lundgaard

2019 - 20: Birthe Lundgaard

2020 - 21: Birthe Lundgaard

2021 - 22: Birthe Lundgaard
2022 - 23: Birthe Lundgaard