I Regnbueskolens idégrundlag indgår forældrenes deltagelse i skolens aktiviteter. Forældrene bør derfor løbende holde sig orienteret om, hvad der sker på skolen både via SkoleIntra og deltagelse i skolens arrangementer. Forældrene deltager desuden i at rengøre og vedligeholde skolen. Det betyder, at 4 gange om året deltager forældrene i skolerengøring lørdag formiddag (kl. 9.00 – 12.00) samt i to årlige arbejdslørdage (kl. 9.00 – 16.00). Alt sammen både hyggeligt og produktivt.
Der er et stærkt fællesskab på skolen, også blandt forældrene, og det består bestemt ikke kun af pligter. Dette fællesskab næres på mange måder: ved den fælles morgenmad på arbejdslørdage, ved klassearrangementer og deltagelse i skolens aktiviteter, ekskursioner m.v. Forældrenes fællesskab og aktive rolle i børnenes dagligdag styrker ligeledes børnenes sammenhold og respekt for hinanden.
Skolen har desuden en støtteforening, der er drevet af forældre. Gennem diverse aktiviteter, bidrager støtteforeningen til, at Regnbueskolen hvert år får tilført nogle ekstra aktiviteter eller faciliteter, der ikke er inkluderet i skolens budget.
Regnbueskolens
bestyrelse består af 7 medlemmer og 2 suppleanter, som vælges blandt skolekredsens medlemmer på den årlige generalforsamling.
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller bare vil vide mere om Regnbueskolen. Her finder du telefonnumre og mail!
Har du lyst til at se Regnbueskolen og få en snak med os, så klik her. Så finder vi et tidspunkt, hvor du kan komme på besøg.
Er du bare helt sikker på, at Regnbueskolen er noget for dig, så klik her og læs mere om, at blive meldt ind på Regnbueskolen.